Efterfødselsmassage

Tid, ro og velvære til dig selv.

At få et barn er en skelsættende og forunderlig tid, der ofte er forbundet med en glæde og stolthed så stor, som man aldrig før har følt i sit liv. Man er kommet på den anden side af graviditeten og fødslen, og skal nu i gang med at finde sig selv i sin nye rolle som mor, og lære at være en lille ny familie med sin partner og det nyfødte barn.

Foruden glæde oplever de fleste nybagte mødre, at det også er en krævende og til tider opslidende opgave at blive mor. At lære et lille nyt menneske og dets behov at kende, de lange nætter med afbrudt søvn, trætte arme og ømme skuldre efter at bære rundt på barnet eller amme/give flaske mange timer i døgnet sætter alt sammen sine spor på ens fysiske og mentale overskud og energiniveau. Trætheden kan være enorm og følelserne kan sidde helt uden på tøjet, som følge af de mange bekymringer og følelser, der følger i kølvandet på først at være gravid og derefter blive mor.

Grib derfor muligheden for at tage et pusterum til en vidunderlig, afslappende og måske tiltrængt efterfødselsmassage. Efterfødselsmassage er en nænsom, hensynstagende blid og langsom massage, der virker afstressende og afspændende, og hvor der rettes særligt fokus på de gener, du måske går rundt med efter graviditeten og fødslen. Massagen lindrer smerter og ømhed i kroppen, og du vil opleve øget velvære, ro og større overskud fysisk og psykisk. Dette vil styrke dig i moderskabet, og være en hjælp til at drage omsorg for dig selv og dit barn.

Massagen foregår på en specialdesignet briks, hvor der er plads til brysterne som kan være hævede og ømme som følge af amning. Således kan man ligge behageligt og fuldstændig afslappet på maven under massagen

Du er velkommen til at tage dit barn med. Der er puslefaciliteter og mulighed for at stile barnevognen lige udenfor jordemoderklinikken. 

Alternativt er din partner også velkommen til at tage med og evt. gå en tur med barnevognen under massagen, så du har mere ro til at slappe af imens. 

Hvornår

Efterfødselsmassage tilbydes til alle nybagte mødre, så snart behovet opstår efter fødslen. 

Der er ingen udløbstid på en efterfødselsmassage, så det er underordnet, om du har født for 1 måned eller flere år siden.

I forbindelse med efterfødselsmassagen har du mulighed for at stille spørgsmål til din efterfødselsperiode og få råd og vejledning herom, fx omkring amning og forandringerne i din krop efter fødslen.

Varighed og pris

Efterfødselsmassagen varer 80 min. inkl. en indledende jordemodersamtale.

Pris: 800 kr.

Efterfødselsmassagen er en helkropsmassage med særlig fokus på ryg, skulder og nakke.

Hjemmebesøg

Vil du spare køreturen hen til jordemoderklinikken? Så har du mulighed for at bestille en jordemoderkonsultation, gravidmassage, akupunkturbehandling eller en af jordemoderklinikkens øvrige behandlinger som et hjemmebesøg. Jeg kommer hjem og medbringer alt der skal bruges til behandlingen. 
*Ved hjemmebesøg pålægges et gebyr på 250 kr. samt et kørselstillæg på 6 kr. pr. km. 
      

Kontakt mig

Har du lyst til at høre nærmere om, hvad jeg kan tilbyde dig, eller ønsker du at booke en tid så ring eller send en mail i dag!

© Jordemoder Anne Riis.  All rights reserved. 2023