Gravidmassage
Selvforkælelse og egenomsorg
At være gravid er en helt særlig og unik periode i livet. Det at gro og bære et lille bitte menneske i livmoderen er midlertidig også et krævende arbejde for kroppen, både fysisk og mentalt.
Und dig selv noget selvforkælelse og egenomsorg i form af gravidmassage, som er en blid, nænsom og afslappende helkropsmassage, der giver dig afspænding og øget velvære, og som endda kan lindre nogle af de graviditetsgener, du måske går rundt med.
Det er velkendt at gravidmassage kan hjælpe på en lang række graviditetsgener.
Graviditetsmassagen kan lindre og behandle:
- Bækken-, lænde-, og rygsmerter
- Smerter i skuldre og nakke.
- Jag og smerter i skeden
- Iskiassmerter
-
– Smertefulde plukkeveer
-
Tunge, trætte og hævede ben (herunder også lægkramper)
- Symfysesmerter (Smerter på og omkring kønsbenet)
Mange gravide oplever at få en bedre søvn efter at have modtaget gravidmassage, da massagen nedsætter stressniveauet i kroppen og skaber ro og velvære i både krop og sind.
Endvidere er gravidmassage med til at give den gravide en bedre kropsfornemmelse og med til at styrke kontakten til barnet i livmoderen. Når man mærker sig selv, mærker man også bedre sit barn.
Massagen foregår på en specialdesignet briks med plads til maven og brysterne, hvilket giver dig mulighed for at ligge behageligt og afslappet på maven – måske for første gang i lang tid.
Forud for gravidmassagen indledes behandlingen med en jordemodersamtale, hvor jeg vil spørge ind til dig og din graviditet samt eventuelle ønsker eller graviditetsgener, der skal være ekstra fokus på under massagen. Du har mulighed for at stille spørgsmål vedrørende din graviditet og få råd og vejledning herom. Derefter undersøger jeg din mave for at vurderer hvordan barnet ligger i livmoderen, barnets størrelse og lytter hjertelyd samt måler dit blodtryk og stixer din urin. Derefter vil du få en helkrops gravidmassage, tilpasset dine behov (ca. 55 min.)
Gravidmassage tilbydes til alle gravide efter graviditetsuge 12.
Hvis du ønsker det, kan du med fordel vælge at kombinere gravidmassagen med akupunktur eller fødselsmodnende akupunktur.
Mulighed for tilskud fra Sygeforsikringen ”danmark” – op til 50% – dog max. 300 kr. pr. konsultation.
Få et godt tilbud!
Du har nu mulighed for at købe et klippekort til enten 3 eller 5 x gravidmassage.
Klippekort til 3 x gravidmassage: 2200 kr.* (Du sparer 200 kr.)
Klippekort til 5 x massage: 3500 kr. * (Du sparer 500 kr.)
Når du ikke at bruge alle dine klip i graviditeten, kan du bruge de resterende klip efter fødslen til efterfødselsmassage.
* Er du medlem af Sygesikringen ”danmark”? Da gravidmassage hos Jordemoder Anne Riis er en udvidet jordemoderkonsultation, yder Sygeforsikringen ”danmark” tilskud op til 50 % – dog max 300 kr pr konsultation.
Det vil sige, at er du medlem af Sygeforsikringen ”danmark” er prisen på gravidmassage: 500 kr.
Ved køb af klippekort til enten 3 eller 5 valgfrie massager er prisen ved medlemskab af Sygeforsikringen ”danmark” henholdsvis: 1300 kr. og 2000 kr. (Kun 400 kr. pr. massage).
Gravidmassage
Varighed: 80 min.
800
kr
Klippekort til 3 x gravidmassage* – pris: 2200 kr.
Klippekort til 5 x gravidmassage* – pris: 3500 kr.
*Når du ikke at bruge alle dine klip i graviditeten, kan du bruge de resterende klip efter fødslen til efterfødselsmassage.
Anbefalinger
Mette
”Velvære og afslappethed på højt plan! Det var med de følelser i kroppen, at jeg gik fra Jordemoder Anne Riis efter en yderst kompetent og nærværende gravidmassage. Det er trygt, at massagen udføres af en jordemoder, der kender til de mekanismer, der er på spil i graviditeten – og som derfor kan tage eventuelle særlige hensyn til netop dig! Anne får min varmeste anbefaling!”
Maria
”Har lige været til den skønneste gravidmassage hos Anne. ❤
Hun er rolig og dygtig og man føler sig med det samme godt tilpas og i trygge hænder – nærmest healende effekt. Jeg mærkede min lille dreng hele vejen igennem – så han må kunne mærke jeg slappede fuldstændigt af 😍
Kan varmt anbefale graviditetsmassage hos Anne Riis!”