Rebozomassage
Opnå øget velvære, ro og lindring med denne århundrede gamle traditionelle mexicanske massage-teknik.
Rebozo betyder tørklæde eller sjal på mexikansk. Rebozomassage er en blid og behagelig massage-teknik, hvor man med et specialvævet tørklæde svøber den gravide krop som derefter rystes blidt, vugges eller strækkes. Ved rebozomassage arbejdes der med dyb afspænding af muskler, ligamenter og bindevæv, hvilket giver en dybdegående afspænding og følelse af velvære. Mange oplever at rebozomassage får deres nervesystem helt i ro.
Rebozomassage virker afspændende og afslappende og kan hjælpe til at:
– Reducere uro og tankemylder i graviditeten
– Lindre og afhjælpe graviditetsgener som eksempelvis smerter og spændinger i bækken, lænd, baller, lår og ryg og give dig en større bevægelsesfrihed
– Hjælpe til at optimere dit barns indstilling i bækkenet forud for fødslen samt fremme barnets rotation ned gennem bækkenet under fødslen.
– Virke smertelindrende og beroligende under fødslen
– Kan ved termin anvendes som et fødselsmodnende element – Med fordel i kombination med fødselsmodnende akupunktur og/eller gravidmassage.
Rebozomassagen foregår med tøj på og i liggende og stående stillinger på gulvet med rolig baggrundsmusik. Rebozomassage er således en massageform, hvor du som gravid er mere aktiv end ved en gravidmassage. Alligevel vil du opleve ro, afspænding, smertelindring og velvære både undervejs og efterfølgende.
Behandlingen indledes med en jordemodersamtale, hvor jeg vil spørge ind dig og hvordan graviditeten har forløbet indtil nu. Jeg vil også spørge ind til eventuelle graviditetsgener og ønsker for at kunne tilpasse rebozomassagen til dig og dine behov. Dernæst undersøger jeg din mave for at vurdere hvordan barnet vender, barnets størrelse og lytter hjertelyd (efter graviditetsuge 16+0) samt måler dit blodtryk og stixer din urin.
Rebozomassage kan modtages gennem hele graviditeten.
Hvis du og din partner ønsker de bedste rebozo-teknikker til lindring af dine graviditetsgener i hjemmet, blive tættere med hinanden omkring graviditeten og det lille barn i maven samt få et simpelt og fantastisk partnerredskab til fødslen, er undervisningen Rebozomassage for par garanteret noget for jer.
Rebozomassage kan i terminsperioden med fordel kombineres med fødselsmodnende akupunktur.
Mulighed for tilskud fra Sygeforsikringen ”danmark” – op til 50% – dog max. 300 kr. pr. konsultation.