De fleste gravide oplever gener i løbet af deres graviditet. Nogle er plaget af graviditetsgener tidligt i graviditeten, mens det for andre er værst senere i graviditeten. Graviditetsgenerne kan være af varierende intensitet og karakter, og for nogle virke særdeles invaliderende og opslidende på deres hverdag og helbred.
Fælles for de fleste graviditetsgener er, at de er normale og skyldes de hormonelle, fysiske og psykiske forandringer der sker i kroppen i takt med at det lille barn udvikles og vokser i livmoderen.
Heldigvis er der hjælp at hente. Mange gravide oplever god effekt af akupunktur, som kan anvendes til lindring af forskellige problematikker under graviditeten, fødslen og barselsperioden. Til behandling med akupunktur anvendes specieldesignede tynde sterile engangsnåle og behandlingen er ikke smertefuld. Oftest mærker man blot selve indstikket af nålen.
Jeg er uddannet i obstetrisk akupunktur, det vil sige den form der retter sig mod gravide, fødende og barslende.
Jeg tilbyder akupunktur i graviditeten til lindring og behandling af:
Akupunktur mod graviditetsgener tilbydes til gravide, der oplever en eller flere af ovenstående gener efter 12. graviditetsuge, fraset graviditetskvalme og opkast. Her tilbydes behandling før 12. graviditetsuge.
Behandlingen indledes med en jordemodersamtale, hvor jeg spørger ind til dig og din graviditet, herunder hvilke graviditetsgener akupunkturbehandlingen skal rettes imod. Afhængig af hvor langt du er henne i graviditeten undersøger jeg din mave, for at vurdere hvordan barnet ligger i livmoderen, barnets størrelse og lytter hjertelyd (efter graviditetsuge 16+0) samt måler dit blodtryk og stixer din urin.
Akupunkturbehandlingen tilpasses ud fra dine ønsker, behov og eventuelle hensyn. Ofte vil det være nødvendigt med flere behandlinger med jævne mellemrum indtil du oplever den ønskede effekt, hvorefter behandlingen kan trappes ud.
Akupunktur kan kombineres med gravidmassage.
Mulighed for tilskud fra Sygeforsikringen ”danmark” – op til 50% – dog max. 300 kr. pr. konsultation.
Varighed, 1 behandling: 75 min
Varighed, efterfølgende behandling: 60 min. – pris: 550 kr
“Jeg kan til enhver tid varmt anbefale at besøge dygtige Anne Riis i hendes fine jordemoderklinik. Jeg er kommet hos Anne i 3 graviditeter. Anne har hjulpet mig med behandling af karpaltunnelsyndrom med akupunktur og det har haft rigtig god effekt! Inden påbegyndt behandling var min nattesøvn stærkt afbrudt grundet gener og smerter fra hænderne, men efter kun 1-2 ganges akupunktur var generne markant forbedret og min nattesøvn redet🙏 Udover det har jeg haft stor glæde af graviditetsmassage, fødselsmodnende akupunktur, fødselsforberedelse(rebozo), hindeløsning og efterfødselssamtale. Anne møder altid én med stor professionalisme samtidig med et enormt nærvær,- der kun kan få én til at føle sig tryg”.
”Vil til enhver tid anbefale Anne Riis – sikke nærvær og empati. En sand fornøjelse at besøge hende.”
(+45) 26191293
info@jordemoderanneriis.dk
Jordemoder Anne Riis
For at give dig den bedste oplevelse bruger vi teknologier såsom cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver samtykke (at trykke på Godkend Alle) til brugen af disse teknologier, kan vi behandle data såsom browseradfærd eller unikke identifikatorer på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke (at trykke på Afvis) eller trækker dit samtykke tilbage, kan visse funktioner blive påvirket negativt.