Akupunktur

Akupunktur mod graviditetsgener

De fleste gravide oplever gener i løbet af deres graviditet. Nogle er plaget af graviditetsgener tidligt i graviditeten, mens det for andre er værst senere i graviditeten. Graviditetsgenerne kan være af varierende intensitet og karakter, og for nogle virke særdeles invaliderende og opslidende på deres hverdag og helbred.

Fælles for de fleste graviditetsgener er, at de er normale og skyldes de hormonelle, fysiske og psykiske forandringer der sker i kroppen i takt med at det lille barn udvikles og vokser i livmoderen.

Heldigvis er der hjælp at hente. Mange gravide oplever god effekt af akupunktur, som kan anvendes til lindring af forskellige problematikker under graviditeten, fødslen og barselsperioden. Til behandling med akupunktur anvendes specieldesignede tynde sterile engangsnåle og behandlingen er ikke smertefuld. 

Oftest mærker man blot selve indstikket af nålen. Jeg er uddannet i obstetrisk akupunktur, dvs. den form der retter sig mod gravide, fødende og barslende.

Akupunktur kan i graviditeten anvendes til lindring og behandling af:

– Graviditetskvalme og opkast

– Bækkengener

– Karpaltunnelsyndrom

– Ødemer (Væskeophobninger i kroppen)

– Forstoppelse

– Humørsvingninger

– Angst

– Søvnproblemer

Hvornår

Akupunktur mod graviditetsgener tilbydes til gravide, der oplever en eller flere af ovenstående gener efter 12. graviditetsuge, fraset graviditetskvalme og opkast. Her tilbydes behandling før 12. graviditetsuge. 

Varighed og pris

Den første behandling varer 75 min. Inkl. en indledende jordemodersamtale, hvor jeg spørger ind til dig og din graviditet, herunder hvilke graviditetsgener akupunkturbehandlingen skal rettes imod.

Pris: 700 kr.

Efterfølgende behandlinger varer 60 min. inkl. indledende jordemodersamtale og koster 550 kr.

Bestil en ledig tid ved at sende en mail til info@jordemoderanneriis.dk eller ring på tlf. 26191293.

Kontakt mig

Har du lyst til at høre nærmere om, hvad jeg kan tilbyde dig, eller ønsker du at booke en tid så ring eller send en mail i dag!

© Jordemoder Anne Riis.  All rights reserved. 2023