Gravidyoga

At være gravid er en unik periode i livet.

Giv dig selv et velfortjent pusterum fra hverdagens travlhed, og oplev hvordan du ved at dyrke gravidyoga kan fordybe dig, knytte et tættere bånd til dit ufødte barn og forberede dig til en god fødsel, både fysisk og mentalt.

Yoga stillingerne er tilpasset din gravide krop på en blid og skånsom måde, og der er fokus på styrke, balance, bækkenbundstræning, åndedræt og mentaltræning. Alt sammen elementer der virker fødselsforberedende samtidig med at du får viden om fødslens faser, fødestillinger og værktøjer til mestring af veer.

Gravidyogaholdet er bevidst tilrettelagt med begrænsede pladser. Dette for at skabe et trygt og afslappet rum, hvor der altid er plads til at tale om, hvordan du har det i din graviditet. Samtidig er der rig mulighed for at dele og sparre med de andre gravide på holdet og undertegnede.

Alle gravide efter graviditetsuge 12 og helt frem til fødslen kan være med, uanset om du har erfaring med yoga eller ej.
Kom som du er og tag gerne en veninde med, og glæd dig til at opleve fordybelse, styrke og ro i krop og sind.

Gravidyoga er til dig, der gerne vil være aktiv i din graviditet og samtidig klargøre krop og sind til fødslen. Udover gravidyoga vil der hver gang blive taget et fødselsrelateret emne op som medvirker til at du bliver klar til din kommende fødsel.

GRAVIDYOGA HOLD 2021 med 5 mødegange

OBS! Som følge af travlhed i jordemoderklinikken er det endnu uvist hvornår der oprettes flere gravidyoga forløb i 2024.

Du tilmelder dig gravidyogaforløbet ved at sende en mail til info@jordemoderanneriis.dk med dit navn, adresse, telefonnummer og terminsdato. Skriv hvilket hold du ønsker at deltage på. Tilmelding er bindende.

Varighed og pris

Pris (5×100 min.): 1000 kr.
I prisen er inkluderet drikkevarer, frugt og snacks, og du skal ikke medbringe yogaudstyr, alt findes på stedet.

Adresse:
Møllegårdsvej 2

7900 Nykøbing M

Der oprettes løbende nye hold i løbet af året.

Kontakt mig

Har du lyst til at høre nærmere om, hvad jeg kan tilbyde dig, eller ønsker du at booke en tid så ring eller send en mail i dag!

© Jordemoder Anne Riis.  All rights reserved. 2023